logo
Til lejeInformationOm os

Information

Handelsbetingelser

Opbevaring.nu lejebetingelser


Vilkår og bestemmelser hos Opbevaring.nu for leje af opbevaringsrum


  1. LEJENS BETALING OG REGULERING


1.1. Betaling af leje. Lejen forfalder forud til betaling hver den 1. i måneden. Betalingen vil ske løbende via det betalingskort, som lejer oplyste ifm. oprettelse af lejeaftalen. Såfremt betalingskortet udløber eller af anden årsag bliver ugyldigt, vil Opbevaring.nu fremsende mail herom. Lejer er selv forpligtet til at registrere et nyt betalingskort. Denne registrering kan foretages via Opbevaring.nu administrationssystem, som kan tilgås fra Opbevaring.nu hjemmeside. Lejer er forpligtet til at indbetale lejebeløbet ved forfald, uanset om lejer har modtaget opkrævning eller ej.


1.2. Hos Opbevaring.nu er følgende betalingsmuligheder tilgængelige. Betalingskort (VISA, VISA Electron, Visa Debit, Dankort, MasterCard eller MasterCard Debit) eller Mobilepay (engangsbetalinger) og i sjældne tilfælde, hvor foregående løsninger ikke er tilgængelige for kunden, kan bankoverførsel anvendes. Ved bankoverførsel er du ikke beskyttet af indsigelsesordningen.


1.3. Reservation af beløb. Betaler du med et internationalt betalingskort, reserveres beløbet med det samme. Pengene reserveres på dit kort eller konto indtil:

  • Vi trækker beløbet, når du har adgang til det lejede, eller
  • Pengene frigives ifølge aftale med kortudsteder.

Du kan læse mere om reglerne for dit specifikke kort hos din kortudsteder.


1.4. Betaler du med betalingskort er dette gebyrfrit for private korttyper udstedt i DK, EU samt Norge, Island og Schweiz. Der opkræves gebyrer på op til 2,95 %, for brug af korttyper udstedt udenfor EU, Norge, Island og Schweiz samt erhvervskort udstedt i DK, EU, non-EU, Norge, Island og Schweiz. Gebyret oplyses først når kortnummeret indtastes. Dette gælder også MobilePay.


1.5. Opbevaring.nu forbeholder sig retten til årligt at regulere prisen i henhold til forbrugerprisindekset, uden forudgående varsling.
Opbevaring.nu kan, med lejemålets opsigelsesvarsel, årligt regulere leje og rabataftaler.
Dog er det mellem parterne aftalt, at prisregulering af en eksisterende lejeaftale, ikke kan overstige den aktuelle afdelings vejledende lejepris (uden fradrag af eventuelle velkomstrabatter m.m.).


1.6. Træk på lejers kort. Hvis lejer får et nyt kort, skal lejer opdatere sine kortoplysninger i Opbevaring.nu system, via hjemmeside.
Opbevaring.nu sletter de gamle kortoplysninger, når de nye kortoplysninger indsættes på profilen af lejer.
Lejer kan til enhver tid tilbagekalde tilladelsen til, at Opbevaring.nu trækker et beløb på lejers kort. Lejer kan også gøre indsigelse hos sin kortudbyder (typisk lejers bank), hvis lejer opdager, at der er blevet hævet beløb, som lejer ikke har givet tilladelse til. Lejer skal gøre indsigelse hurtigst muligt og senest 8 uger efter betalingen, medmindre andet er aftalt.


1.7. Opbevaring.nu er til enhver tid berettiget til at trække et skyldigt beløb på det registrerede betalingskort.


1.8. Hvis man som ny kunde eller som eksisterende kunde, ønsker at booke et nyt eller et yderligere rum, giver Opbevaring.nu på udvalgte lagerhoteller rabat på lejen i disse situationer. Rabatten gælder kun én gang per rum og pr. husstand. Rabatten gælder desuden alene for nye lejere, såfremt lejeren ikke indenfor de seneste 12 måneder har lejet et lagerrum på en af Opbevaring.nu lokationer. For eksisterende lejere, som ønsker at leje et yderligere rum, gælder rabatten alene såfremt lejeren ikke indenfor de seneste 12 måneder har lejet et yderligere lagerrum på en af Opbevaring.nu lokationer.


  1. OPSIGELSE


2.1. Lejers opsigelse. Lejemålet fortsætter indtil lejer opsiger lejemålet. Opsigelse kan ske når som helst og uden varsel, dog forudsat at rummet er helt tømt og hængelåsen fjernet. Opsigelsen skal foretages via Opbevaring.nu administrationssystem som kan tilgås fra Opbevaring.nu hjemmeside.


2.2. Bindingsperiode. Hos Opbevaring.nu er der ingen binding i forbindelse med oprettelsen af en lejekontrakt, hvilket vil sige at lejer kan opsige når som helst.


2.3. Opbevaring.nu opsigelse. Opbevaring.nu kan opsige lejeaftalen, med en måneds varsel til udgangen af en måned.


2.4. Opbevaring.nu kan ved lejers mislighold opsige aftalen. (Se pkt. 10. INKASSO OG OPHÆVELSE VED MANGLENDE BETALING).


  1. BENYTTELSE AF DET LEJEDE


3.1. Anvendelse. Det lejede må kun benyttes til oplagring af lejers effekter, herunder effekter tilhørende medlemmer af lejers husstand. Det lejede må ikke anvendes til beboelse eller længerevarende ophold for lejer eller andre som lejer overlader adgangen til det lejede til.


3.2. Af hensyn til sikkerhed skal Opbevaring.nu retningslinjer for opbevaring følges nøje. Eksempler på effekter der kan opbevares, er følgende: Papkasser med indhold (lodret stablet), oplag af tekstiler (sengetøj, linned, tøj og lign.), elektronik (computere, tv-udstyr, og lign.), elektronik, møbler og madrasser. Generelt må der hos Opbevaring.nu opbevares hvad der findes i et normalt privat hjem, men aldrig effekter med høj brandrisiko/-fare.


3.3. Begrænsning i anvendelse (forbud). Farligt gods, herunder eksplosive og brandfarlige stoffer, genstande og væsker, bl.a. trykflasker, brandfarlige væsker, stoffer og lignende effekter samt enhver form for våben eller dele heraf må ikke oplagres. Alle former for mad og let fordærvelige eller ildelugtende produkter må ej heller oplagres. Det er ikke tilladt at opbevare dyr i det lejede. Der må ikke opbevares gods, der på anden vis er eller kan være skadelige eller miljøfarlige. Beboelse eller anvendelse af rummet som opholdsstue eller andet, der betyder, at lejer eller andre opholder sig i det lejede i længere tid, er forbudt. Enhver overtrædelse af disse forbud medfører ophævelse af lejeaftalen.


3.4. Øvrige restriktioner. Ved oplagring af maskiner og køretøjer skal disse tømmes for olie, benzin og lignende væsker før oplagring. Køleskabe, frysere, andre hårde hvidevarer og andre effekter, der indeholder væske eller stoffer, der kan forårsage skade på lejemålet, Opbevaring.nu ejendom, Opbevaring.nu medarbejdere eller genstande i øvrige lejemål, må kun opbevares i det lejede, såfremt de er forsvarligt indpakket eller drænet for væske.


3.5. Lejers erstatningsansvar. Såfremt lejer eller lejers genstande forårsager skader på lejemålet, Opbevaring.nu ejendom, Opbevaring.nu medarbejdere eller andre lejeres genstande er lejer erstatningsansvarlig herfor.


3.6. SMS-advisering og evt. vagtudkald. Lejer vil modtage en SMS, når der går en alarm på det lejede opbevaringsrum. Det står herefter lejer frit for, om lejer selv vil køre til lagerhotellet og undersøge forholdene, eller om lejer vil foretage vagtopkald til G4S, hvilket koster den til enhver tid gældende takst og opkræves af Opbevaring.nu umiddelbart efter vagtudkaldet via det betalingskort, som lejer har oplyst til brug for betaling af den månedlige leje. Lejer skal ikke kontakte Opbevaring.nu, når der modtages en SMS-advisering.


  1. FORSIKRING AF DET OPBEVAREDE


Vi har forsikret bygningen, men ikke dine ting. Du skal selv forsikre dine ejendele som du opbevarer hos os. De er normalt dækket af din indboforsikring, men tjek med dit forsikringsselskab.


  1. ADGANG TIL DET LEJEDE


Ved bortkomst af nøgle/hængelås skal lejer legitimere sig ved at forevise legitimation.

Adgangen til det lejede foregår via automatisk styrede porte og døre, der betjenes af lejer ved brug af kode, Lagergaarden kan ikke gøres erstatningspligtig for tab eller lignende, der måtte opstå som følge af pludseligt opståede svigt i de automatiske døre og porte, herunder fx i forbindelse med strømsvigt.

Der er adgang til dit depotrum 365 dage om året fra kl.6 til kl.22. Ved adgang uden for dette tidsrum, kan lejer kontakte os i hverdage mellem kl. 7 -16 for aftale.


  1. OVERTAGELSE OG FORANDRINGER


6.1. Overtagelse. Overtagelse af det lejede sker øjeblikkeligt efter godkendelse af lejekontrakten


6.2. Forandringer. Lejer er uberettiget til at foretage ændringer af eller installationer i det lejede.


  1. FÆRDSEL PÅ EJENDOMMENS OMRÅDE


7.1. Rygning er forbudt. Rygning og brug af rusmidler er strengt forbudt på ejendommens område.


7.2. Fjernelse af inventar mv. Det er forbudt at fjerne transportvogne fra ejendommens offentligt tilgængelige område, herunder er det forbudt at låse vogne, palleløftere m.m. ind i det af kunden lejede opbevaringsrum. Fjernelse af transportvogne eller andet materiel fra Opbevaring.nu ejendomme vil blive betragtet som tyveri, og Opbevaring.nu vil foranledige, at der foretages politianmeldelse heraf på baggrund af foretagne videooptagelser.


  1. AFLEVERING AF LEJEMÅL


8.1. Ved lejemålets ophør skal det lejede afleveres i samme gode stand som ved overtagelsen. Såfremt det lejede på opsigelsestidspunktet ikke forefindes i den stand som angivet ovenfor under pkt. 6, er Opbevaring.nu berettiget til at istandsætte det lejede for lejers regning. Lejer er endvidere pligtig til at betale leje i istandsættelsesperioden.


8.2. Ved lejers fraflytning er lejer forpligtiget til at rydde depotrummet og rengøre dette. Såfremt lejer ikke på fraflytningsdagen har opfyldt denne forpligtigelse, er Opbevaring.nu berettiget til at tømme og rengøre det lejede for lejers regning. Lejer er forpligtiget til at betale de faktiske udgifter i forbindelse med rydning og rengøring, dog minimum kr. 300.


8.3. Efterladte effekter, der henstår i det lejede efter lejers opsigelse og fraflytning, anses for uden værdi og fjernes på lejers bekostning uden forudgående varsel. Tilsvarende gælder for effekter, som lejer måtte have efterladt udenfor det lejede, på udlejers offentligt tilgængelige arealer.


  1. OPBEVARING.NU ANSVAR OG ADGANG TIL DET LEJEDE


9.1. Opbevaring.nu ansvar. Opbevaring i det lejede sker for lejers regning og risiko. Opbevaring.nu er ikke ansvarlig for, at lejer får tab, der måtte opstå som følge af, at lejers opbevarede effekter bliver beskadiget ved brand, tyveri, skadedyrsangreb, vandskade, stormskade, hærværk mv. Opbevaring.nu kan endvidere ikke gøres ansvarlig for lejers tab i form af tidstab, driftstab, avancetab og andre indirekte tab.


9.2. Opbevaring.nu adgang til det lejede. Opbevaring.nu eller dennes stedfortræder har ret til at få eller skaffe sig adgang til det lejede, når forholdene kræver det, herunder hvis der opstår fare for skader eller lækage, samt med henblik på udnyttelse af sine rettigheder i forhold til lejers misligholdelse. Opbevaring.nu har ligeledes ret til adgang til det lejede efter 14 dages forudgående skriftligt varsel over for lejer med henblik på eftersyn, reparation, vedligeholdelse mv. af det lejede.


9.3. Det påhviler lejeren til enhver tid at oplyse Opbevaring.nu om gældende postadresse og e-mailadresse, hvortil meddelelser i henhold til forretningsbetingelser og lovgivningen kan fremsendes samt gældende telefonnummer, hvorpå lejeren kan træffes. Hvis lejer ikke har oplyst gældende postadresse, e-mailadresse og telefonnummer til Opbevaring.nu, er konsekvensen for lejer, at denne bærer risikoen for, at lejer ikke får meddelelse i henhold til forretningsbetingelser og lovgivning tids nok til at overholde de i lovgivningen fastsatte frister.


  1. INKASSO OG OPHÆVELSE VED MANGLENDE BETALING


10.1. Ved manglende betaling vil lejer modtage påmindelser pr. SMS og mail, til det telefonnummer og den mailadresse, som lejer har oplyst til Opbevaring.nu, dernæst sender Opbevaring.nu påkrav om betaling af skyldig leje, og der vil i den forbindelse blive pålagt gebyr (påkravsgebyr) for manglende betaling af leje. Hvis lejer fortsat ikke betaler den skyldige leje, kan lejemålet ophæves jf. pkt. 10.2, ligesom det skyldige beløb vil blive overdraget til retslig inkasso og fogeden om nødvendigt blive inddraget.


10.2. Opbevaring.nu kan ophæve lejeaftalen og lejer er forpligtet til at betale udgifterne i forbindelse med ophævelse og evt. udsættelse af det lejede, herunder i nedenstående tilfælde:

  • Når leje eller anden pligtig pengeydelse ikke er betalt rettidigt.
  • Når det lejede benyttes til andet end aftalt og lejeren ikke trods Opbevaring.nu indsigelse er ophørt hermed.
  • Når lejeren modsætter sig, at Opbevaring.nu eller andre får adgang til det lejede, hvor de har ret hertil.
  • Når lejeren fraflytter det lejede i utide uden aftale med Opbevaring.nu.
  • Når lejeren vanrøgter det lejede.
  • Når lejeren helt eller delvis overlader brugen af det lejede til en anden i tilfælde, hvor lejeren ikke er berettiget hertil.
  • Når lejeren trods Opbevaring.nu påmindelse tilsidesætter sine pligter til at iagttage god skik.
  • Når lejeren i øvrigt misligholder sine forpligtelser på en sådan måde, at lejerens fjernelse er påkrævet.


  1. BESTEMMELSE OG HENVISNINGER I ØVRIGT


11.1. Ved at acceptere forretningsbetingelserne i forbindelse med bookning af det lejede accepterer lejer, at Opbevaring.nu må henvende sig til lejer via SMS og e-mail med enhver information og korrespondance relateret til det indgåede lejemål.


  1. LEVERINGSBETINGELSER


12.1. Levering er sket når lejer underskriver lejeaftalen, da adgangen til opbevaringsrummet, overdrages øjeblikkeligt efter godkendelsen af lejekontrakten.


  1. FORTRYDELSESRET


13.1. Fjernsalg i Danmark er omfattet af 14 dages fortrydelsesret, jf. Forbrugeraftaleloven. Derfor har lejer 14 dages fortrydelsesret efterfølgende et køb hos Opbevaring.nu. Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag, hvor lejer og Opbevaring.nu indgår og godkender lejeaftalen. Fra aftaledagen, har lejer 14 dages frist, til at give besked til Opbevaring.nu om, at lejer vil fortryde lejekontrakten. Fortrydelsen kan ske via mail til hej@opbevaring.nu.


13.2. Tilbagebetaling. Hvis lejer fortryder sit køb, får lejer pengene tilbage, såfremt lejer har betalt for den fremtidige lejeperiode ved lejekontraktens oprettelse.


Har lejer givet samtykke til, at leveringen kan gå i gang, og ønsker lejer alligevel at fortryde, skal lejer være opmærksom på, at Opbevaring.nu vil opkræve betaling, for den del af abonnementet, der allerede er leveret. Ønskes en fortrydelse af en igangværende kontrakt, skal lejer betale for de dage, som lejekontrakten har været aktiv. Altså får lejer pengene tilbage for de resterende dage i måneden, hvis dette er betalt forhenværende fortrydelsen.


Opbevaring.nu refunderer beløbet til lejer senest 14 dage fra den dag, hvor Opbevaring.nu  har modtaget besked om at lejer fortryder aftalen. Opbevaring.nu tilbagefører pengene med samme betalingsmiddel, som lejer benyttede ved købet, medmindre andet er aftalt. Lejer skal være opmærksom på at nogle kortudbydere, kan holde beløbet i en periode, før det indsættes på kontoen. Dette er ikke noget Opbevaring.nu er ansvarlig for.


13.3. Hvis der er noget galt med abonnementet. Hvis du ikke er tilfreds med abonnementet, kan du kontakte Opbevaring.nu kundeservice på tlf. 46409531 eller via e-mail til hej@opbevaring.nu
Købelovens mangelsregler gælder ikke for lejekontrakter af denne karakter.
Om du har 2 års reklamationsret efter reglerne i købeloven, afhænger derfor af, hvad der leveres.


  1. KLAGEMULIGHED


14.1. Hvis du som forbruger vil klage over dit køb, skal du kontakte Opbevaring.nu på mail til hej@opbevaring.nu Hvis det ikke lykkes at finde en løsning, kan du sende en klage til:

Nævnenes Hus
Toldboden 2
8800 Viborg
naevneneshus.dk


For at kunne klage, skal varen eller ydelsen, som du vil klage over, have kostet mindst 1.110 kr. og højst 100.000 kr. For klager over tøj og sko skal prisen dog have været mindst 720 kr. Det koster et gebyr at få klagen behandlet.
Når du handler på en e-mærket webshop, kan du gratis få behandlet din sag hos e-mærket - uanset beløbets størrelse. Læs mere: her.
Har du bopæl i et andet EU-land end Danmark, kan du klage til EU-Kommissionens online klageportal her: http://ec.europa.eu/odr.


  1. PERSONDATA


Standardfortrydelsesformular

(Denne formular udfyldes og returneres kun, hvis fortrydelsesretten gøres gældende)

Til:
Opbevaring.nu
Tølløsevej 53
4330 Hvalsø
E-mail: hej@opbevaring.nu

Jeg meddeler herved, at jeg ønsker at gøre fortrydelsesretten gældende i forbindelse med min købsaftale om følgende varer/tjenesteydelser:



Bestilt den:       Modtaget den: 

Forbrugerens navn: 

Forbrugerens adresse: 

Forbrugerens underskrift:       Dato: 
(kun hvis formularens indhold meddeles på papir)


Abonnementsbetingelserne er senest opdateret d. 01.04.2025


logo
© Opbevaring.nu2025 | CVR NR 34445877
PersondatapolitikHandelsbetingelserKontakt os
hej@opbevaring.nu21664609
Powered bySharefox